Fra 8-88 som verdens lykkeligste

HjerteJeg har i et andet forum skrevet om det urealistiske i at kunne måle lykke på tværs af lande, da lykke må afhænge af ens kulturelle baggrund og den livstilstand man er i på et givent tidspunkt.  Selv på et mikro-niveau, som ens eget jeg, er det umuligt at definere lykke. Lykken ændrer sig i takt med ens alder.

Som 8-årig er det lykken at gå i skole, som 18 årig er det lykken at være færdig med skolen, som 28 årig er det lykken at finde sin eneste ene, som 48 årig er det lykken stadig at være i 40’erne, som 68-årig er det lykken ikke at have ondt nogen steder og som 88-årig er det (forhåbentlig) lykken at kunne se tilbage på et lykkeligt liv.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Hvidt Guld, Rødt Guld…. og det Grå Guld

Billede

Jeg har igennem lang tid undret mig meget over hvor vanskeligt det er blot at komme igennem til en samtale, når CPR nummeret kommer ned under 1980. Og jeg forstår det ikke – hvor ofte har jeg ikke hørt udtrykket “det grå guld” (dumt udtryk), men der er tilsyneladende ingen, der er interesserede i guld, hvis det er “gråt”. Vi er ellers færdige med at være syge med små børn og er sjældent selv for syge til ikke at kunne gå på arbejde. Vi er fra en tid, hvor man ikke pjækker, vi har fundet ud af i hvilken retning ens jobinteresser ligger og er dermed stabile. Vi ved hvad vi vil, og vi har masser af livserfaring, som er (ægte)guld værd i alle jobsituationer.  Hvis jobprofilen passer så giv alle en chance – uanset alder – og inviter til en samtale og lad den afgøre hvilken farve guldet skal have

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget | Skriv en kommentar

Diskrimination ??

Jeg er ikke tilhænger af positiv diskrimination. Såsom at ansætte udfra hvilket køn man er før man ansætter udfra kvalifikationer. Men jeg kan næsten ikke lade være med at opfatte det som diskrimination – kvinde-alders-diskrimination – at de kvindelige TV værter forsvinder fra skærmen, når de når en vis alder, mens de mandlige værter bliver siddende. Det kan da ikke passe at kvindernes kvalifikationer daler med alderen, mens mændende beholder deres… Eller hvad???Billede

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Pain is Inevita…

Pain is Inevitable….. suffering is optional..
(Haruki Murakami)

En sød kollega mindede mig i dag om ovenstående citat. Jo ældre jeg bliver jo mere holder jeg af kloge citater… eller rettere jo ældre jeg bliver des bedre forstår jeg dem. Sikkert fordi jeg har set og oplevet og levet meget og genkender mig selv i mange af dem.

Har du et yndlingscitat?

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Livet i Nakken

Alle ved det kan være meget svært at være teenager, og alle advarer forældre om de kommende umulige unger. Men ingen taler om, at det også kan være svært at være i 50’erne. Nu ved jeg af egen erfaring at begge dele er en udfordring. Men til forskel for da jeg var teenager og den klogeste i hele verden og synes at alle de andre (læs: dem over 20) var oldsager som absolut intet begreb havde om hvordan verden var skruet sammen, så ved jeg i dag at jeg ikke er den klogeste i hele verden og jeg ved også, at jeg ikke ved hvordan verden er skruet sammen. Da jeg var ung var jeg frustreret og til tider urimelig Billederasende over at de gamle ikke hørte efter. I dag er jeg frustreret og til tider urimelig rasende over at de yngre ikke gider høre efter.

Så kan man lære det, kan man….. lidt sjovt som livet rammer én i nakken en gang imellem 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar