JA, jeg ville have valgt en abort, hvis jeg dengang, for 28 år siden, havde fået at vide, at det var et barn med Downs Syndrom, jeg ventede. NEJ, jeg ville ikke vælge en abort i dag, hvis jeg skulle have et barn og fik at vide, det havde Downs syndrom.Jeg er jo blevet klogere – meget klogere.

Klogskaben skyldes ene og alene egen erfaring. Hverken dengang eller i dag italesætter vi det at få børn, som ikke svarer til normen. I dag, som dengang, får man tilbuddet om abort, hvis der er mistanke om en medfødt diagnose. Det er ikke tilbuddet som sådan, jeg opponerer imod – det jeg opponerer imod er grundlaget, hvorfra man skal træffe sin beslutning. I dag er vi allesammen så forhippede på at normalisere alt. Hvis vi blev bedre til at lære vores børn, at det er okay at være anderledes. Hvis vi blev bedre til at lære dem, at det er ligemeget, hvilket tøjmærke man går i. At vi ikke allesammen har råd til en Iphone. Hvis vi blev bedre til at lære vores børn, at hvile i sig selv, at give dem modet til at være sig selv, så ville det, der stak ud fra normen, ikke stikke nær så meget ud og det ville være væsentlig mere accepteret.

Ja, der er udfordringer ved at få et barn med handicap. Jeg har udfordringer som mine veninder aldrig vil få. Men der er i den grad også udfordringer ved at få børn uden handicaps. Udfordringer som jeg er glad for, jeg ikke skal opleve. Lige som jeg er sikker på, at mine veninder heller ikke ønsker mine udfordringer. Ingen af os ønsker at bytte. Så kan vi ikke bare konstatere, at vi hver især er lykkelige over at være blevet forældre til lige præcis vores eget barn – med eller uden handicap.

I dag bruger vi vanvittig mange penge, tid og ressourcer på at lære folk at være forældre! Noget som har været naturligt lige siden vi rejste os op og gik på to ben. Det er næsten at sygeliggøre det, der er det mest naturlige i livet. Jeg foreslår, at vi bruger en del af de penge på at få noget oplysning og vejledning i de udfordringer/oplevelser, der kan være i at få et barn med et handicap. Jeg anerkender, at der er store forskelle på udfordringer og handicap og jeg er også enig i, at man skal have muligheden for abort, men det ville være dejligt, hvis vi kunne arbejde hen imod en slags nul-punkt udfra hvilket, man kan tage en så stor livsbeslutning.

Det er trods alt stadig meget få medfødte diagnoser/sygdomme, man kan se på en fostervandsprøve. Mht mennesker med Downs Syndrom, så er vi i færd med at udrydde den eneste menneskerace, som aldrig kunne finde på at opfinde atombomben for at gøre skade. Tænk lige over det.