Jeg har igennem lang tid undret mig meget over hvor vanskeligt det er blot at komme igennem til en samtale, når CPR nummeret kommer ned under 1980. Og jeg forstår det ikke – hvor ofte har jeg ikke hørt udtrykket “det grå guld” (dumt udtryk), men der er tilsyneladende ingen, der er interesserede i guld, hvis det er “gråt”. Vi er ellers færdige med at være syge med små børn og er sjældent selv for syge til ikke at kunne gå på arbejde. Vi er fra en tid, hvor man ikke pjækker, vi har fundet ud af i hvilken retning ens jobinteresser ligger og er dermed stabile. Vi ved hvad vi vil, og vi har masser af livserfaring, som er (ægte)guld værd i alle jobsituationer. Hvis jobprofilen passer så giv alle en chance – uanset alder – og inviter til en samtale og lad den afgøre hvilken farve guldet skal have
Synes godt om dette:
Like Henter...
Relateret
Om (K)NowWhat
Jeg har i mere end 35 år været så priviligeret at have haft et job, som har bragt mig rundt i verden og dermed til mange forskellige kulturer. Jeg er fascineret af forståelsen for hinanden som mennesker på tværs af kulturer, og jeg er skræmt af manglen på samme. Men man behøver ikke at rejse ud i verden for at få den oplevelse, man kan bare gå ned på gadehjørnet og studere livet, som det leves.
I min blog vil jeg “poste” små eftertænksomheder om de pudsigheder, jeg oplever fra mit ståsted i livet. Har du lyst til at kommentere på mine indlæg, er du mere end velkommen.
Yndlingscitat: Det største problem er, at vi ikke lytter for at forstå, vi lytter for at svare.
Dette indlæg blev udgivet i
Ikke kategoriseret og tagget
Grå guld. Bogmærk
permalinket.
