Jeg har i et andet forum skrevet om det urealistiske i at kunne måle lykke på tværs af lande, da lykke må afhænge af ens kulturelle baggrund og den livstilstand man er i på et givent tidspunkt. Selv på et mikro-niveau, som ens eget jeg, er det umuligt at definere lykke. Lykken ændrer sig i takt med ens alder.
Som 8-årig er det lykken at gå i skole, som 18 årig er det lykken at være færdig med skolen, som 28 årig er det lykken at finde sin eneste ene, som 48 årig er det lykken stadig at være i 40’erne, som 68-årig er det lykken ikke at have ondt nogen steder og som 88-årig er det (forhåbentlig) lykken at kunne se tilbage på et lykkeligt liv.
Synes godt om dette:
Like Henter...
Relateret
Om (K)NowWhat
Jeg har i mere end 35 år været så priviligeret at have haft et job, som har bragt mig rundt i verden og dermed til mange forskellige kulturer. Jeg er fascineret af forståelsen for hinanden som mennesker på tværs af kulturer, og jeg er skræmt af manglen på samme. Men man behøver ikke at rejse ud i verden for at få den oplevelse, man kan bare gå ned på gadehjørnet og studere livet, som det leves.
I min blog vil jeg “poste” små eftertænksomheder om de pudsigheder, jeg oplever fra mit ståsted i livet. Har du lyst til at kommentere på mine indlæg, er du mere end velkommen.
Yndlingscitat: Det største problem er, at vi ikke lytter for at forstå, vi lytter for at svare.
Dette indlæg blev udgivet i
Ikke kategoriseret. Bogmærk
permalinket.