Lige siden man flyttede hjemmefra er man blevet opfordret til at forsikre sig mod snart sagt alt. Husforsikring, ansvarsforsikring, rejseforsikring, ulykkesforsikring, rørforsikring, indboforsikring, hundeforsikring, glas-og kummeforsikring, abejdsløshedsforsikring, livsforsikring og med garanti et hav af andre forsikringsformer. Men jeg mangler én vigtig forsikring – en tandforsikring. Ikke bare sådan en tandforsikring der hjælper dig hvis du falder og slår tænderne ud, men en tandforsikring der dækker alle tandbehandlinger over f.eks 500 kr efter man er blevet 60 eller man går på pension. Alle ved hvor ekstremt dyrt det er at gå til tandlæge, bare det at få en undersøgelse er dyrt. Og lige så snart du skal have lavet bare en lille smule, så er det sjældent det bliver under 1000kr. Tænk hvor mange tusind kroner man risikerer at komme af med, når/hvis man skal have gebis eller broer eller andet dyrt, når først tænderne af helt naturlige årsager ikke længere sidder lige så fast og man kun har sin pension. Og nu hvor man kun får tilskud én gang om året til en tandundersøgelse, så kunne man godt forestille sig at rigtig mange ikke får plejet tænderne ordentlig mens tid er og derfor stiger behovet for yderligere og dyrere tandpleje/behandling, når man når skelsår.
En forsikring er jo noget man betaler frivilligt til og i det fleste tilfælde med glæde – i håb om aldrig at få brug den. Jeg ville gerne have tegnet en sådan forsikring – også selvom jeg -forhåbentlig – aldrig får brug for den