Smagen af at stresse…

Når jeg skal møde tidligt, meget tidligt, så er morgenen tilrettelagt ned til sidste minut. Jeg skal kunne sove så længe som overhovedet muligt.  Det betyder også, at der ikke er plads til uforudsete hændelser.

Uret ringede 04.25. Jeg rullede ud af sengen og startede med et bad. Så kom turen til ansigscreme, bodylotion og deodorant. På med uniformen. Rulle gardinet til gaden op. Og her startede stressen. Det silede ned. Det første jeg ser igennem regnen er en personage iført regntøj fra top til tå, gå rundt om min bil, som er parkeret lige udenfor mit vindue. På trods af gummistøvlerne og sydvesten så fornægtede myndigheden sig ikke. Jeg fik straks dårlig samvittighed indtil jeg kom i tanke om, at jeg faktisk har en parkeringslicens. Men hvad lavede han så. Det næste jeg så, var en elbil fra DriveOn. Den var KILET ind ved siden af min lille bil. Det så ud som de to biler var limet sammen med to-komponent lim og helt uadskillige.  Den “myndige” person, der gik rundt i regnen, var en ansat fra bilfirmaet. Han var ved at sætte stikket i bilen og kiggede samtidigt forundret på sammenklistringen af bilerne. Åhhhh nej, tænkte jeg, nu er den ridset hele vejen ned af den ene side. Jeg har ikke noget imod småbuler. En bil  kan sagtens køre med en bule eller to.  Men ridser er jeg ikke så vild med. Ridser kan blive til rust. Jeg åbnede vinduet og hidkaldte den myndige. Heldigvis en rigtig flink fætter, som godt kunne se problemet. Og problemet lå hos den person der havde parkeret elbilen. Han holdt langt indover min P-plads og var skyld i sammenklistringen. Den flinke mand fik rakt mine bilnøgler ud gennem vinduet, og mens jeg lagde make-up og satte hår, frigjorde han min bil og kørte den i stilling, så den holdt helt klar til jeg skulle afsted. Jeg havde som bekendt ikke et minut at spilde. Mit sygesikringskort blev mellem isætningen af et par hårnåle og påføring af rouge også rakt ud af vinduet – sammen med en kop kaffe – ( godt jeg bor i en høj stuelejlighed). Kortet blev  affotograferet til brug for videre klageekspedition. Alt var perfekt, jeg manglede bare at børste tænder og så afsted. Og det er her smagen af at stresse bliver grim…  en elektrisk tandbørste med 8800 omdrejninger og 40.000 pulseringer kørte nu rundt i munden på mig – påført min dyre ansigtsdagcreme…. Det kan godt være, den er god ved huden, men den smager forfærdeligt.

Til gengæld har jeg nu rynkefri tænder…😝

Om (K)NowWhat

Jeg har i mere end 35 år været så priviligeret at have haft et job, som har bragt mig rundt i verden og dermed til mange forskellige kulturer. Jeg er fascineret af forståelsen for hinanden som mennesker på tværs af kulturer, og jeg er skræmt af manglen på samme. Men man behøver ikke at rejse ud i verden for at få den oplevelse, man kan bare gå ned på gadehjørnet og studere livet, som det leves. I min blog vil jeg “poste” små eftertænksomheder om de pudsigheder, jeg oplever fra mit ståsted i livet. Har du lyst til at kommentere på mine indlæg, er du mere end velkommen. Yndlingscitat: Det største problem er, at vi ikke lytter for at forstå, vi lytter for at svare.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s